Smukkere grafisk design

325 DKK ex. moms

Forfatter:Henrik Birkvig
Indbinding:Paperback – garnhæftet
Omfang:144 sider
Sideformat:21 x 29,7 cm
ISBN: 87-91171-12-1

Description

Smukkere grafisk design er en grundbog…

…der henvender sig til alle, som vil være bedre til at løse formproblemer, når format, typografi, illustrationer og farver skal danne en harmonisk helhed

Forskellige teorier demonstreres gennem konkrete eksempler fra hverdagen, fx bøger, aviser og brochurer – samt et par fra Internettet.

Smukkere grafisk design er et resultat af forfatterens mange års aktive virke som grafisk designer og som forsker/underviser på Den Grafiske Højskole. Henrik Birkvig baner med denne bog nye veje inden for de rent formmæssige forhold i forbindelse med grafisk design.

Nogle af bogens kapitler:

  • Lær at se grafiske elementer
  • Kontrasternes betydning
  • Det gyldne snit
  • Gestaltlovene er sanselove
  • Skab nærhed eller afstand med stil, æstetik og smag
  • Form, typografi, illustration og farve
  • Nogle arbejdsmetoder
  • Redesigns
  • Moderne grafiske strømninger – designtrends

 


Anmelderne skrev

 

“Bogen henvender sig til enhver, som har valgt en fremtid i det grafiske, men også etablerede formgivere og erfarne desktoppere kan drage nytte af bogen, hvis der er behov for at kaste et blik tilbage på rødderne.”
Finn Christensen, Grafiana

 

“Det er en bog, der direkte tager fat på formsprogets æstetiske principper, så læseren får nogle retningslinjer og værktøjer med i rygsækken, hvis hun/han vil arbejde med design eller bare er nysgerrig efter at få noget at vide om principperne bag formsproget i trykt og elektronisk kommunikation.”
Eivind S. Johansen, De Grafiske Fag

 

“En titel hvor indholdet både rammer plet og dækker et på dansk hidtil ubeskrevet område, idet de mange andre bøger om formlære enten sigter på de frie kunstarters udfoldelse eller på børns fingermaling.”
Stig Nordfjeld, DTP Grafiske Medier

 

Emnet taget i betragtning er det ikke så overraskende, at en ny bog med titlen, Smukkere grafisk design, er ualmindelig indbydende.”
ErhvervsBladet